Sådan holder du dit udendørs træværk sundt og pænt
Har du netop sat et nyt træhegn op rundt om din grund? Eller har du bygget en fin overdækket terrasse? Så er du nok interesseret i, hvordan du sørger for at træet holder sig sundt og pænt længst muligt. Det er både dyrt og tager meget arbejdet at lave store projekter i træ udendørs. Derfor er det surt, hvis de ikke holder ligeså længe som du havde forventet. Læs med her og bliv klogere på hvordan du holder dit træværk sundt og pænt.
Grund altid dit træværk inden du maler det
Hvis du ønsker at dit udendørs træværk skal holde sig sundt i mange år frem, er det vigtigt at du grunder det inden du maler det. Det er det fordi at grunderen indeholder en olie der trænger dybt ind i træet og beskytter det imod råd, skimmel, mug og svamp. Med grundingsolien beskytter du altså træet indefra og sørger for at det ikke står og bliver dårligt inde bag malingen. En grunder er ofte primært baseret på vand og så tilføjet din olie der går ind og beskytter dit træ imod råd. Det betyder at grunderen skal have lov til at trænge helt ind i træet og at træet skal være helt tørt før du maler det. Det er vigtigt at vælge en god grundingsolie fordi den har en meget stor effekt på hvor længe dit træværk kan holde sig sundt og pænt.
Kend din træsort
Inden du køber nogle produkter til at behandle dit udendørs træværk, så skal du vide hvilken type træ det er. For eksempel skal trykimprægneret gerne stå ude i et års tid før du behandler det. Det skal det fordi du ofte modtager det vådt og det skal derfor stå og tørre inden du behandler det. Hvis ikke det er helt tørt inden behandling, vil grundingsolien ikke kunne gå ind og virke godt nok imod råd og skimmelsvamp. Så for at være sikker på, at dit træ holder sig sundt, skal du vide hvilken slags træ du arbejder med og behandle det korrekt. Er du i tvivl så spørg altid om hjælp hos en fagperson, der kan du få råd og vejledning om hvordan du bedst passer på dit træværk. Det kan være smart at tage kontakt til en fagperson, så du er sikker på du ikke ødelægger træværket.
Nyt eller gammelt træ
Du kan både behandle nyt og gammelt træ med grundingsolie. Så hvis du har noget gammelt træ til at stå udendørs, kan du altså sagtens behandle det med grundingsolie og maling og dermed få det pænt igen. Det er dog vigtigt at du afrenser det gamle træ helt ind til selve træet, når det skal behandles på ny. Har du for eksempel nogle gamle vinduer siddende, hvor du ønsker at behandle dem på ny? Så sørg for at slibe dem helt ned og fjerne resterne af den maling der sidder på dem i forvejen, inden du bruger grundingsolie på dem. Herefter kan du male dem i den farve du ønsker og dine vinduer vil igen se fine ud.