Her er de nyeste trends indenfor soveværelsesindretning
Er du flyttet i en ny bolig, hvor du skal indrette et splinternyt soveværelse? Måske trænger dit gamle sovekammer blot til en kærlig make-over? Trends indenfor indretning kommer og går, og det er ikke anderledes med soveværelser. Hvis du gerne vil have et smukt indrettet og trendy soveværelse, har vi samlet nogle fifs, som gør indretningsforløbet lidt lettere. Læs videre og lær mere om hvordan du indretter det bedste soveværelse efter alle tidsåndens regler.
Vælg en sengeramme, som skiller sig ud
Med en flot sengeramme kan du virkelig få et soveværelse, som skiller sig ud fra mængden. Der eksisterer masser af stilfulde rammer til sengen, som kan gøre enhver seng rigtig indbydende. Nogle har en markant udformning, der virker som en stilfuld og eksklusiv indretningsdetalje. Andre har et mere neutralt udseende, som skaber et godt helhedsindtryk. Uanset hvad du jagter, kan du finde en sengeramme, som falder i din smag.
Når du skal vælge sengeramme, bør du tænke over rammens materiale. Du kan finde sengerammer i alle slags materialer. Især træ er et populært byggemateriale til sengerammer, da det er holdbart og har et flot udseende. Du kan f. eks finde sengerammer i kirs, bøg, valnød og meget mere. Du kan også få sengerammer i forskellig slags farvet stål, som skaber et mere cool udtryk. Nogle sengerammer har også indbyggede opbevaringsmuligheder med skuffer og små skabe. Du kan med fordel bruge opbevaringsrummene til lagner, sengebetræk eller ekstra puder, så du altid har sengetøjet lige ved hånden.
De rette gardiner er essentielle
Gardiner er et vigtigt indretningselement i alle rum. I soveværelset har de dog en ekstra vigtig funktion, da de kan hjælpe med at holde lyset ude, og på den måde give os en bedre nattesøvn. De giver os også en følelse af privatliv, hvilket kan være ekstra rart i soveværelset. Derudover bidrager gardinerne også til indretningens visuelle udtryk, og de kan være med til skabe en rolig og behagelig atmosfære i soveværelset. Du kan både få gardiner i form af persienner, rullegardiner og klassiske gardiner i tekstil.
Der er selvfølgelig også et lysafskærmende element, som er værd at overveje, når du køber gardiner. Skal du have mørklægningsgardiner, som gør værelset helt mørkt? Måske leder du blot efter nogle gardiner, som holder skarpt sollys ude og giver en følelse af privatliv? Det er altid en smagssag, og afhængigt af din individuelle persons præferencer. Gardinerne kan gøre en stor forskel for vores søvnkvalitet, og derfor er det vigtigt at afdække dit behov, når du skal købe gardiner til soveværelset.
En funktionel sengelampe
De fleste kan nikke genkendende til, at det er rart at have en lampe lige ved sengen. På den måde slipper du nemlig for at skulle rejse dig for at slukke lyset efter, at du har puttet dig under dynen. Det er især en god idé, hvis du nyder at læse en bog, inden at du går i seng. Sengelamper kommer i mange afskygninger, og der er mange praktiske og flotte løsninger. Hvis du ikke har et natbord, kan du f. eks købe lamper, som monteret direkte på væggen eller som kan påsættes din sengeramme.