Vil du tilpasse din virksomhed til den digitale verden? Sådan gør du
Er du selvstændig erhvervsdrivende, men har du en smule problemer med at modernisere din virksomhed og bringe den ind i den digitale verden? Der er mange garvede mennesker, der driver en virksomhed, som står i denne situation og gerne vil med på bølgen for bl.a. at nå kunder og samarbejdspartnere. Men frygt ikke, for det kan godt lade sig gøre. Det kræver blot, at du sætter dig grundigt ind i tingene og måske endda hyrer ekstern, professionel hjælp. Hvis du gerne vil vide, hvordan du helt konkret kan gøre din virksomhed mere moderne og synlig online, så læs med nedenfor i denne artikel og Få hjælp af et digital marketing bureau her.
Find kunderne, og lad kunderne finde dig
Den største gave, som internettet har givet virksomheder, er muligheden for digital marketing. Digital markedsføring har stor værdi for din virksomhed, for ved at promovere din virksomhed vil dine services og produktsortiment være synligt og føre til konverteringer. Det er også bl.a. her, du kan skille dig ud fra dine konkurrenter gennem branding af din virksomhed.
Nu tænker du måske, at du slet ikke har kompetencer indenfor dette område og ej heller ønsker at sætte dig ind i et helt nyt erhverv. Det kan nemlig kræve sit at sætte tid af til – tid, som du måske vil prioritere andetsteds. Men ikke desto mindre er det tiden værd.
Og det er her et digital marketing bureau kommer ind i billedet. Du kan nemlig hyre et digital marketing bureau for at hjælpe dig og outsource netop denne del af din virksomhedsdrift, hvis du ikke har en medarbejder på sagen. Opgaverne, som du betaler for, vil inkludere hjælp til at komme frem på Google og digitale reklamer, som driver kunder til dit produkt eller din service. Du bliver med andre ord synlig for potentielle nye kunder, og det har stor værdi for din virksomhed. Dette betyder altså, at du kan fokusere på det, som du er god til, imens du lader et digital marketing bureau om resten.
Vær synlig på de sociale medier
Derudover bør du være til stede på de forskellige sociale medier, så din potentielle kunder har mulighed for at finde dig og interagere med dig. Der er flere kanaler, din målgruppe kan være tilgængelig på, og hvor du og din virksomhed derfor også bør være. Din virksomhed kan eksempelvis være til stede på kanaler som LinkedIn, Facebook, Instagram og TikTok. Det er en god idé at lægge en strategi for, hvilke platforme du vil arbejde på, og hvordan du vil målrette din kommunikation til brugerne.
Med en virksomhedsprofil kan du lave opslag, som vækker interesse hos dine følgere og andre interesserede. Her er der rig mulighed for at målrette kommunikation direkte til din målgruppe og interagere med dem løbende. Du kan lave videoer, lægge billeder op, foretage afstemninger, stille spørgsmål og meget andet, der kan være af værdi.
Her spiller kundeservice også en stor rolle, når der bliver taget kontakt til jer via eksempelvis chatfunktionerne. Giv henvendelserne en god oplevelse, så de vender tilbage.
Skab et moderne udtryk for din virksomhed
For at lykkedes i den digitale verden er det også vigtigt, at din virksomhed har et moderne udtryk. Dette indebærer forskellige ting som eksempelvis at være på de kanaler, som din målgruppe befinder sig på. Et andet godt sted at sætte ind er at have en moderne hjemmeside, hvis førstehåndsindtryk ikke er gråt og kedeligt. Ligner din hjemmeside noget fra 90’erne, er det nok ved at være tid til at give den en makeover. Sæt fokus på jeres profil, og leg med jeres visuelle udtryk med fængende, grafisk design. Du kan inkludere billeder af kontormiljøet eller medarbejderne, så der bliver sat ansigt på. Mulighederne er mange for at brande din virksomhed i den retning, som du ønsker.
Vis, at du værner om omverdenen
I den moderne verden er det heller ikke nok blot at tilbyde et produkt til markedet. Man skal ligeledes vise, at man går op i den omverden, som man opererer i. Nogle virksomheder mærker sig med en grøn profil ved at sætte fokus på, hvordan de kan reducere eksempelvis mængden af plastik og CO2.
Hvis du ikke er en stor virksomhed, er det formentligt ikke nødvendigt med en omfattende CSR-plan. Men det betyder ikke, at du slet ikke kan fortælle omverdenen om, hvordan din virksomhed gavner samfundet. Dette kunne indeholde punkter om, hvordan du reducerer CO2 i produktionen af dine varer, tiltag, du støtter, sponsorsamarbejder, eller hvilken velgørenhed, du donerer til.
Brug digitale værktøjer
Markedsføringen er ikke det eneste område, som du kan optimere med digitale værktøjer. Der findes et væld af muligheder, som er udviklet til at skabe struktur, automatisere og optimere driften af virksomheden.
Især mindre virksomheder kan få stor glæde af digitale bogførings programmer. Disse kan hjælpe dig med at holde et overblik over dine indtægter og udgifter i virksomheden. På denne måde kan du bedre holde styr på, hvor mange penge du har stående, hvilke fakturaer og regninger, som snart skal betales, og hvilke omkostninger, som du kan trække fra i skat.
Hvis du har flere ansatte, kan du også købe fordelagtige programmer, som assisterer dig i at udarbejde en effektiv og fair vagtplan for dine medarbejdere. Dette vil både være til gavn for dig, da du sparer megen tid, men også dine medarbejdere, som lettere vil kunne få tildelt og bytte vagter. Et online, internt system kan også være en hjælp til et samlingssted for de informationer, dine medarbejdere har brug for at kunne tilgå i løbet af arbejdsdagen.
Mens coronanedlukningen har været på sit højeste, har flere virksomheder også benyttet sig af eksempelvis Zoom og Teams til at afholde online møder. Det kan eksempelvis også være fordelagtigt, hvis du ofte rejser for at møde kunder og samarbejdspartnere, eller du har medarbejdere på farten.
Der kan være god idé i at investere i disse, hvis du søger mere effektivitet i arbejdsdagen både for dig selv, dine medarbejdere på kontoret og i firmabilerne.